Tilmeld dig nyhedsbrev.
Få en informationsmail med nye ture, nyheder og gode tilbud

Temarejser og skræddersyede rejser

GO-TO-JORDAN tilbyder - ud over rundrejser - også rejser, tilpasset den enkeltes ønsker og behov. Vi og vores jordanske samarbejdspartnere har stor erfaring med specialrejser og desuden et meget stort netværk. Derfor kan vi lave lige netop den rejse, der opfylder dine ønsker og behov.

Eksempler herpå kan være:

  • Studieture, hvor vi samarbejder med lokale eksperter inden for en række områder, f.eks., arkæologi, biologi, arkitektur
  • Temarejser, f.eks det bibelske land og den kristne kulturarv
  • Afslapning, med dykning og snorkling
  • Vandreture

Kontakt os og fortæl,hvad du specielt har lyst til at opleve. Ring eller send en mail.

Vandretur i samarbejde med Dansk Vandrelaug

Dana Naturreservat
Dana Naturreservat
Wadi Rum
Wadi Rum
Petra
Petra



På denne tur vil du vandre i bjerge, dale, klipper, frugtplantager og ørkener. Du vil se sjældne dyr og planter, alt sammen i kombination med Jordans ypperste kulturperler. Dette er kort sagt, hvad du kan opleve på denne helt eventyrlige vandretur i Jordan fra 21. oktober til 1. november 2012.

Du kender måske Petra, oldtidsbyen, der er et af verdens 7 vidundere. Petra et er unikt miks af historie og fantastisk natur. Her vil du vandre i tre hele dage, hvor du ser sider af Petra, som turister sjældent ser. Vi bliver formentlig inviteret indenfor i en hule for at drikke the.

I Ajloun naturreservat går turen gennem figen- og pæreplantager til profetens Esajas’ fødested, og i Dana skal vi på en 16 km lang dagsvandring gennem bjerge og dale med sjældne planter og dyrearter. Her passerer vi en af verdens ældste kobberminer, en arkæologisk perle.

Vi skal på ”ørkenvandring” og overnatning i Wadi Rum, der af mange ses som verdens smukkeste ørken. Du kan se frem til en aften og nat med en stjernespækket himmel.

Udover vandreturene besøger du kulturperler, som f.eks. Mount Nebo, hvor Moses sluttede sin vandring fra Egypten, og Bethany, hvor Jesus blev døbt af Johannes Døberen. I Jerash oplever du en af de bedst bevarede romerske provinsbyer udenfor Italien og i Madaba findes en mosaik med verdens ældste kort over Det Hellige Land. Vi besøger en gammel ægte arabisk by, hvor turismen endnu ikke har sat sit aftryk. Læs om disse og andre steder i den fulde rejsebeskrivelse.

Se dagsprogrammet for vandreturen her

Praktiske oplysninger vedr. vandreturen i Jordan, oktober 2012

DVL
Deltagerne SKAL være medlem af Dansk Vandrelaug, DVL, såvel på tilmeldingstidspunktet, som under hele rejsen.

PAS
Dit pas skal være gældende mindst 6 måneder efter hjemkomstdatoen, den 1. november.

Tilmelding og pris
Tilmelding inden 1. maj til Nordsjællandsafdelingen hos turleder Anne-Lise Lemche, e-mail: annelise.lemche@get2net.dk
Turen koster kr. 15.600 pr. person i delt dobbeltværelse/telt

Enkeltværelsestillæg kr. 1.500

Hvis dette har din interesse, vil vi meget gerne høre fra dig straks.

Deltagerantal
Deltagerantallet er max. 25 personer.
Teknisk arrangør er GO-TO-JORDAN. Hjemmeside: www.go-to-jordan.dk

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger henvises til denne hjemmesides ”Praktiske oplysninger” og ”Fakta om Jordan”.

Du er altid velkommen til at få yderligere oplysninger hos Anne-Lise Lemche, Kærgårdsvej 15, 3060 Espergærde,
tlf. 4917 0473.

Du kan også kontakte Marius Jensen eller Kirsten Hybschmann, mj@go-to-jordan.dk. tlf. 3329 6279.

Prisen inkluderer:

  • Dansk rejseleder
  • Fly København/Amman retur
  • Overnatning på gode mellemklassehoteller i delt dobbeltværelse. Mulighed for enkeltværelse
  • Morgenmad, samt alle øvrige måltider nævnt i programmet
  • Overnatninger i telte eller hytter i naturreservater
  • En overnatning i telt i Wadi Rum
  • Alle udflugter og entréudgifter nævnt i programmet
  • Kørsel i bus
  • Kørsel i jeeps i Wadi Rum
  • Engelsktalende lokalguide
  • Visum til Jordan
  • Udrejseskat fra Jordan
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffør
  • Frisk vand i busserne

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Øvrige måltider
  • Personlige fornødenheder
  • Eventuelle ekstraarrangementer
  • Eventuelle tillægsydelser
  • Enkeltværelsestillæg
  • Alt ikke nævnt under »Prisen inkluderer«